Muligheder med HTx
| Med et eksamensbevis fra HTx kan du vælge mellem mange forskellige uddannelser. Alle døre står åbne, men selvfølgelig afhænger dine muligheder af, hvilke fag og niveauer du har valgt på teknisk gymnasium, og så kan dine karakterer også spille en rolle. Typiske videregående uddannelsesområder, som ligger i naturlig forlængelse af HTx-eksamen, kan være inden for naturvidenskab, medier, it, sundhedssektoren, erhvervsakademiuddannelserne og ingeniørfagene. Men der er også mange, der går helt andre veje. De bliver for eksempel lærere i folkeskolen, sociologer, arkitekter eller noget helt andet. |
