Formål
Undervisningen er tilrettelagt således, at der tages hensyn til de forskelligartede forudsætninger.
I den daglige undervisning inddrages dine erfaringer, hvor det er muligt, og vi vil gøre en særlig indsats for at hjælpe dig med at få en læreplads, når du skal søge ud i en virksomhed. Derfor vil du f.eks. være i praktik i en virksomhed efter eget valg, mens du går på hg.
Under hele uddannelsen er det formålet
- at fremme faglige og personlige kvalifikationer, der lever op til virksomhedernes krav til medarbejdere
- at udvikle viden, færdigheder og kompetence til selvstændigt og effektivt at planlægge samt varetage almindeligt forekommende arbejdsfunktioner inden for dit uddannelsesområde
- at skabe grundlag for fremtidige karrieremuligheder, f.eks. har man mulighed for at søge ind på KVU (Kortere Videregående Uddannelser) og læse til Markedsføringsøkonom, Finansøkonom eller Multimediedesigner
Uddannelsens varighed
Uddannelsen tager som udgangspunkt 3 år i alt - som udgangspunkt 1 år i skole efterfulgt af 2 år i praktik. Efter 1 års skolegang kan du søge læreplads inden for kontor-, detail-, handels- eller finansområdet, f.eks. som
- Blomsterdekoratør
- Handelsassistent, salg
- Salgsassistent
- Kontorassistent
Den eksakte varighed af din HGV fastlægges efter individuel vurdering.
I Billund Kommune er der en kraftig vækst inden for turisme-erhvervet med gode beskæftigelsesmuligheder. Du kan bruge HGV som afsæt på en erhvervsuddannelse som eventassistent eller eventkoordinator, som er særligt rettet mod turisme- og oplvelsesområdet.
Indhold
HG indeholder følgende obligatoriske fag:
- informationsteknologi
- salg og service
- samfundsfag
- dansk
- erhvervsøkonomi
- engelsk
- tysk
Desuden afvikles temaperioder, hvor undervisningen er tilrettelagt omkring brede temaer og projekter.
HG for voksne samarbejder naturligvis også med vores HG for ungdomsuddannelseselever. Det muliggør en bredere vifte af tilbud, herunder tilbud om deltagelse i studietur.
Økonomi
Hg-uddannelsen er SU-berettiget, men mange er på f.eks.uddannelsesgodtgørelse, revalideringsydelse eller aktivering.
Mere information og tilmelding
Kig ind til os på Tinghusgade 22 i Grindsted eller kontakt os på tlf. 7532 1300 eller mail til box@grindes.dk. Vi sætter gerne tid af til et orienterende og afklarende møde med dig.